Checkliste før du tager på skiferie

Skal I på skiferie? Så husk solcreme, fed creme, solstifter og vableplaster. Kom ind og få forsyninger på apoteket og gode råd til at beskytte kinderne mod sol og kulde. Check her om du har husket det hele.

Kuldecreme

Kulden er hård ved huden, og især på skiferien, hvor man ofte udsætter huden for både kulde, vind og sol på samme tid. Det er ofte huden på kinderne og på hænderne, der bliver meget udtørret. Det er en god ide at starte dagen på skiferien med at smøre ansigtet og hænderne ind i en fed creme. Undgå at vaske ansigtet om morgenen, for så affedter du huden, og din hud har brug for masser af fedt. Lad den fede creme virke imens du spiser morgen og gør dig klar, og læg så solcreme og evt. solstift ovenpå, lige inden I drager ud i sneen.

Børn i den danske vinterkulde

På Gl. Kongevej- og Frederiksberg Apotek har vi flere typer fede cremer, som egner sig godt til kulden. Vi har bl.a. kuldecremen Ceridal, som er vandfri og lægger sig som et beskyttende lag på huden. Den er særdeles god til børn, også på kolde vinterdage i Danmark, hvor børnene leger meget ude og de sarte barnekinder udtørrer og huden rødmer og sprækker på hænderne.

Er huden først sprækket på læberne eller hænderne, så kan du bruge Cigaplast, som er en helende gel, der hjælper huden til at genopbygges og samtidig beskytter huden mod indtrængen af bakterier i den tørre huds små rifter.

Solcreme

Skal du sydpå, så kan solen være særdeles stærk, og solens refleksioner på sneen kan fordoble hudens eksponering af UV stråler. Så der er god grund til at bruge solcreme med en høj faktor.

Vi har flere mærker af lækre solcremer til ansigtet med høj faktor på Gl. Kongevel- og Frederiksberg Apotek. Brug solcreme hver morgen lige inden I drager ud i sneen, og tag gerne tuben med i tasken, så du kan give de udsatte steder en tur mere efter frokost. Børn skal ofte smøres flere gange i løbet af dagen, hvis næsen løber eller de roder rundt i sneen.

Solstifter

Læberne trænger til ekstra beskyttelse på skiferien, og her er solstifterne udviklet til at fugte og beskytte både læber og evt. ører og næse eller andre steder hvor din hud let brænder.

På Gl. Kongevej- og Frederiksberg Apotek kan du bl.a. få en solstift fra Vichy, som er særligt udviklet til skiferien. Den kan hæftes fast på jakken og kan let foldes ud med en hånd når du sidder på stolstiften og holder stave og handsker med den anden.

Vableplaster

Er det første gang på ski? Eller får du bare tit vabler eller ondt i fødderne af de hårde skistøvler? Så er et vabelplaster fra Compeed uundværlig at have med i skitasken. Plastret lægger sig som et beskyttende lag ovenpå huden og skal ikke rives af før det selv løsner sig.