Dosis

Synes du også, at det kan være en udfordring at holde styr på din medicin? Tager du flere forskellige lægemidler? Og på forskellige tidspunkter i løbet af dagen?

Så er dosispakket medicin en bekvemmelig løsning, hvor medicinen opdeles i små, sammenhængende poser i en rulle, med præcise anvisninger for indtagelse – f.eks. morgen, middag og aften i løbet af 14 dage. Denne metode gør det lettere at tage den rette dosis på det rette tidspunkt, hvilket især er praktisk, når man bruger flere forskellige typer medicin. Hver pose er mærket med dit navn, CPR-nummer, dato, tidspunkt for indtagelse og navnet på medicinen. Hvis din læge ændre din medicin, sørger apoteket for at tilpasse en ny dosisrulle til dig.

En dosisrulle indeholder medicin til 14 dage, men hvis du skal på ferie i længere tid, kan du få pakket medicin til op til 4 ugers forbrug. Poserne er hygiejniske og nemme at åbne, selv for dem med begrænset fingerkræfter. Dosispakket medicin giver tryghed og sikkerhed, specielt til dem, der tager mange forskellige medicintyper eller har svært ved at dosere deres medicin korrekt. Små poser – stor tryghed.

Hvis du er interesseret i dosispakket medicin, kan din læge skrive en recept til apoteket. Du kan også selv tage en snak med dit lokale apotek for at se, om det kunne være en fordel for dig. Apoteket står altid klar til at hjælpe og besvare spørgsmål om dosispakket medicin.
Prisen for dosispakket medicin er 111,25 kr. pr. dosisrulle. Udover gebyret betales der også for selve medicinen i dosisrullen. Apoteket vælger automatisk den billigste medicin, medmindre du har specifikke ønsker eller behov. Normale tilskudsregler gælder også for dosispakket medicin.