Tjek på inhalation
Hvis du bruger en inhalator, men er usikker på, om du bruger den rigtigt, så kom forbi apoteket, hvor farmakonomer og farmaceuter står klar til at lære dig den korrekte inhalationsteknik, samt besvare dine spørgsmål. Det er helt gratis og tager ca. 10 minutter.
Det er blevet påvist, at næsten halvdelen af al inhalationsmedicin ikke bruges korrekt, hvilket betyder, at effekten kan være nedsat. Uanset om du er ny med inhalationsmedicin, har skiftet til en ny inhalator eller stadig har symptomer efter længere tids brug, kan apotekets personale hjælpe med at tjekke din teknik. Studier viser, at apotekets vejledning af astmatikere og KOL-patienter kan forhindre fejlagtig indtagelse.
Kom forbi dit lokale apotek, så hjælper vi dig med at optimere din vej til bedre åndedræt.